Udover den store billedskat, som Historiens Hus rummer, så eksisterer der andre steder, hvor fotos af Odense og Fyn er gemt.
Fynskebilleder.dk
Fyens Stiftstidende og Odense Stadsarkiv har i samarbejdet lavet en billeddatabase med over 5000 billeder af Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fra 1943 til 1970.
Det er et lille uddrag af de over 900.000, snart næsten 4 millioner negativer, som Fyens Stiftstidende har overdraget til Odense Stadsarkiv.
Der er mulighed for at søge i søgefelt, på et interaktivt fynskort, samt på emner og tags.
Odensebilleder
Odense Bys Museer har en stor samling gamle fotografier, tegninger m.m. fra Odense. Billedsamlingen befinder sig fysisk på Bymuseet Møntergården i centrum af Odense.
Odense Bys Museer er i færd med at digitalisere billedsamlingen og vil efterhånden tilgængeliggøre billederne i denne database.
Danske Billeder
Danskebilleder.dk er en billeddatabase, som gør det muligt at søge i billedsamlinger fra de deltagende arkiver og biblioteker. Databasen opbygges stadig, og vil indeholde et større antal billeder af topografisk karakter, samt portrætter og fotografier blandt andet fra skoler og virksomheder.
Projektdeltagerne er foreløbig følgende institutioner: Århus Kommunes Biblioteker, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, Gentofte Biblioteker, Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne og Silkeborg Bibliotek