En lang række arkiver i de fem nordiske lande fejrer hvert år på en lørdag i november Arkivernes Dag for at gøre opmærksom på den rige kulturarv, arkiverne rummer og hele tiden forøger.
I år er der et fælles tema for de mange arrangementer på Arkivernes Dag den 13. november, nemlig Vejr og klima.
Odense Stadsarkiv har valgt at markere Arkivernes Dag på nettet ved at vise eksempler fra tre af de store fotosamlinger, vi har modtaget i de senere år, nemlig
- Fyens Stiftstidendes pressefotosamling 1943-1994
- freelancefotografen Niels Nyholms samling (fra en gang i 1970'erne til hans død i 2008)
- og reklame- og naturfotograf Svend Møllers samling (fra begyndelsen af 1980'erne og frem til hans død i 1996).
Du kan se billederne via menuen til venstre. Du kan også vælge at se et udvalg af Niels Nyholms og Svend Møllers smukke billeder i præsentationen nedenfor. Den kan udvides til fuld skærm.