Om Flakhaven

Om Odense

Flakhaven

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Navnet på Odenses rådhusplads, Flakhaven, er for mange et mærkeligt navn. Hvad kommer det af? Svaret skal søges langt tilbage i tiden. Odense groede frem som et vigtigt handelsknudepunkt, og byen lå på den vigtige vej tværs over Fyn. Byens ældgamle centrum lå ved skæringen mellem Albani Torv, Fisketorvet, Overgade og Vestergade. Og tæt ved lå Flakhaven, der var en af byens andre, ældgamle pladser.

 

Tegning af Flakhaven 1835.

Masser af mennesker og dannebrogsflag på Flakhaven den 5. maj 1945.

 

Navnet rækker langt tilbage og menes at betyde en flad (flak), indhegnet mark eller have – i tidernes morgen har heste og stude muligvis græsset her. Der har også været gisninger om, at Flakhaven var kultsted for guden Odin, og altså grunden til, at vor by har navnet Odense (Odins vi), men det er usikkert.

 

Navnet Flakhaven optræder første gang i de skriftlige kilder 1496, hvor den nævnes blandt byens torvepladser. Pladsen er dog langt ældre, og en udgravning i 1987 afslørede brolægning, der kunne dateres tilbage til 1200-tallet. Den første omtale af Flakhaven handler om handel, og på torvepladsen blev der handlet med tømmer, lerkar, træsko, kurve og lignende. Flakhaven var i de følgende århundreder hjemsted for en livlig torvehandel, og blev et af Danmarks største handelstorve. Her mødtes land og by.

 

I byens ældste bevarede tingbog fra 1607 kaldes pladsen "flack haffuen". Flakhaven var magtens centrum. Her omkring lå – vistnok – den kongsgård, som Knud den Hellige opførte, og her var byens tingsted. Det var også på Flakhaven, at byens lokalmagt havde – og har – et hjemsted. Et rådhus i Odense omtales første gang i 1437. Der er tale om et tingsvidne, der handler om strædet mellem bispegården og noget jord ”liggende østen rådhusgården i Vestergade”. Hvor huset lå, er uklart. Derimod ved vi med sikkerhed, at rådhuset i 1480 lå på hjørnet af Vestergade og Flakhaven, og her har det ligget lige siden.

 

Rådhuset lå med sin facade ud mod Vestergade. På det ældste bykort over Odense, Braunius' prospekt fra 1593, er rådhuset afbildet som et stateligt teglstenshus udstyret med skorstene og pyntelige, kamtakkede gavle - muligvis med kviste og små murtinder. Det gamle middelalderlige rådhus blev revet ned i 1880 for at give plads til et nyt rådhus.

 

Rundt om Flakhaven lå tidligere flere bygninger. Biskop Jens Andersen Beldanak opførte i 1518 en toetages administrationsbygning på pladsens sydlige del. Bygningen, der senere blev apotek, blev fjernet i midten af 1800-tallet.

 

Det var også på Flakhaven, at H.C. Andersen oplevede sit livs ”skønneste fest”, da han den 6. december 1867 blev udnævnt til æresborger i sin fødeby. Et lysende fakkeltog hyldede på Flakhaven byens nye æresborger. Byen var oplyst, og spådommen fra Andersens barndom var gået i opfyldelse.

 

Flakhaven blev omlagt i 1987 forud for byens 1000 års jubilæum. Pladsen blev gravet ud, så den fik form af en svagt fordybet muslingeskal, hvis brolagte ribber blev samlet foran rådhusets indgang. Pladsen fik et udseende, som mindede om pladsen i Siena, og dermed var ringen ligesom sluttet, da byens rådhus også er inspireret af rådhuset i Siena.

 

Det er i øvrigt ikke kun Odense, der har en Flakhave. Det har Ballerup også.

 

Se også:

 

Oceania
0 kilometer stenen

 

 

 

 

 

Sidst opdateret: 25.02.2014