Hvis du er i gang med den fynske lokalhistorie og gerne vil sammenholde den med, hvad der er sket på nationalt plan, så kan du med fordel bruge danmarkshistorien.dk
Danmarkshistorien.dk er en hjemmeside, der er udarbejdet af historikere og arkæologer fra Aarhus Universitet. Siden blev lanceret den 14. maj 2009 og udbygges løbende med flere tekster og nye features.
Indholdet udvides løbende og består p.t. af:
- en fremstilling af Danmarks historie fra oldtiden til i dag, opdelt i kapitler
- et leksikon med emner, personer og begivenheder med ca. 300 opslag
- en kildesamling med ca. 400 kilder (tekst, lyd og billede)
- en interaktiv tidslinje, der giver tilgang til hjemmesidens materiale
- en undervisningsdel, der præsenterer temapakker, kronologiske oversigter, myter m.m.
Det er første gang at der bliver udgivet en fuldstændig Danmarkshistorie, baseret på den nyeste forskning og komplet med hundredevis af udvalgte, væsentlige kilder og leksikonopslag, på nettet.
Den ny Danmarkshistorie dækker emner som f.eks. "bronzealderens huse" over "middelalderens klostervæsen", "livet under stavnsbåndet" og "adelens privilegier" og frem til "Ind i EF", "Kulturliv i 1990erne" og "Muhammed-krisen".