streg

Odensequiz 2011

streg
 Dr. Quiz    

Så er finalisterne til Odensequizzen 2011 fundet! Og konkurrencen har været benhård i år, da rigtig mange odenseanske 6. klasser har forsøgt at komme gennem nåleøjet til den endelige finale. De fire heldige og dygtige 6. klasser kommer fra fire forskellige skoler, nemlig 6.B fra Sanderumskolen, 6.A fraTingløkkeskolen, 6.A fra Ejerslykkeskolen og 6.B fra Næsby Skole. De fire klasser er nu gået i træningslejr, så de er klar til fredag den 7. oktober, hvor de i Historiens Hus skal dyste om en samlet præmiesum på 10.000 kr.

 

Det er tredje gang, at Odensequizzen afholdes. Quizzen er for alle Odenses 6. klasser og er en dyst på viden om Odenses fortid og nutid. Finalisterne er fundet blandt adskillige klasser, som har deltaget i en indledende runde, hvor de har skullet besvare 10 spørgsmål Odenses historie. Svarene kunne dels findes på Historiens Hus' hjemmeside, men eleverne skulle også en tur rundt i Odenses gader for at besvare andre af spørgsmålene.

 

Pressen inviteres til at overvære finalen, hvis køreplan er:
 
10.20  Skoleklasserne begynder at indfinde sig. De placeres klassevis og med skilte foran hver klasse
10.30  Praktiske oplysninger (toilet m.m.).
 Konkurrencen begynder. Lodtrækning.
10.33  Reglerne for konkurrencen gennemgås – og konkurrencen begynder med kampråb
10.35 Hver semifinale varer ca. 20 min.
11.00 Vinderen af 1. semifinale er fundet
11.05  2. semifinale sættes i gang og varer ca. 20 min. Husk kampråb!
11.30  Vinderen af semifinalen er fundet.
Pause i 10 min. Udlevering af sodavand og frugt.
11.40  Bronzekampen sættes i gang (20 min.).
12.05  Finalen sættes i gang (20 min.).
12.30 Vinderen af finalen er fundet!
12.35  Den hemmelige gæst ankommer og overrækker præmierne.

 

 

Odensequizzen har Nordeafonden som hovedsponsor.

 

 

 

 

Sidst opdateret: 06.10.2011